Festfoto / Festfotograf / Festfotografering
Festfotograf til bryllup, konfirmation, fødselsdag, barnedåb, firmafester og meget mere. Fotoreportage af jeres højdepunkter udført at professionel og engageret fotograf. En mangeårig erfaring betyder at fotografen kender til udfordringen ved fotografering af fester i forskellige lysforhold og lokaler. Men ligeså vigtigt er evnen til at falde i med resten af selskabet. Fotografen har fokus på ikke at forstyrre den festlige lejlighed, når der arbejdes diskret og med en god situationsfornemmelse. Stilfuldt og passende klædt på til lejligheden opleves det af gæsterne som helt naturligt når fotografen fanger de særlige øjeblikke og ægte udtryk hos gæsterne. En festreportage skal helst dokumentere hvad der skete under festen og en festlig stemning hos gæsterne. Men festfotografen laver også opstillede gæsteportrætter, det store gruppefoto og flotte fotos af feststedet, borddækning, maden osv.
Forstærkede minder
Når festen er slut så har I gode minder tilbage – og disse forstærkes af hundredevis af skønne fotos lavet af en professionel erfaren festfotograf, med masser af erfaring fra festfotograferingen.
Uforpligtende snak og måske et møde
Kontakt festfotografen for en uforpligtende snak om hvordan jeres ambitioner kan imødekommes. En telefonsamtale kan måske være nok men jeg foretrækker at vi mødes således at der ikke tropper en fremmed person op til jeres fest. Desuden kan jeg under et møde også bedre danne mig et indtryk af jeres forhåbninger til fotograferingen samt lære jer lidt bedre at kende. Fotograferingens varighed og omfang samt pris bliver vi enige om efter den indledende snak og I skal forvente en pris mellem kr. 2.500,- og 9.500,- alt efter hvor meget jeg er med på festdagen.
Hvad får I – produktet?
I modtager alle festbillederne omhyggeligt efterbehandlet og klar til brug. I har fuld brugsret til materialet og de hundredevis af færdigbehandlede og optimerede fotos vil desuden også kunne nydes via et flot og smart online galleri som I kan dele med gæsterne. Hermed kan festdagen genopleves af dem som var med eller andre som måske var forhindret eller blot er nysgerrige… I bestemmer selv hvem der skal have adgang til jeres private festgalleri.
Iblandt de leverede fotos vil der være eksempler på sort/hvid og andre effekter og stemningsfiltre, så I kan se potentialet i fotografens optagelser.
Hvad med fremkaldelser?
Det er billigt nu om dage at få lave gode fremkaldelser men nogen gange kan det af rent principielle grunde være afgørende for en kunde at kræve et antal fremkaldelser udført af fotografen. I sådanne tilfælde finder vi naturligvis ud af en aftale hvor I også ender med nogle fremkaldelser. Andre fotografer laver flot formulerede salgspakker i deres markedsføring som inkluderer fremkaldelser, albums o.lign. Det afholder jeg mig fra idet jeg hellere vil være ærlig om mine spidskompetencer og give jer en god pris på selve fotograferingen og den tidskrævende efterbehandling af de mange fotos.